Energi
Energioptimering af boligen handler i høj grad om vinduer og døre. Produktudvikling og ny teknologi har gjort, at vinduer i dag kan bidrage til varmeregnskabet i stedet for at koste varme.
Energiruder og optimerede konstruktioner gør, at vinduerne lukker solens varme og energi ind – og holder på den. Derfor er der heller ingen kuldebroer og træk. Resultatet er et bedre indeklima.
I ældre og bevaringsværdige huse ønsker man ofte at bevare facadens udtryk med de kittede vinduer, smalle sprosser og ruder med et-lags glas. Det er absolut ikke en energivenlig løsning. For at afhjælpe kulde og træk, kan man så sætte en forsatsrude på – men skal så bøvle med at åbne to rammer, når man skal åbne vinduet – og rengøringen bliver heller ikke nemmere.
Frovins koblede vinduer gør - som navnet antyder – kobler et-lags ruden yderst med den inderste lavenergi-termorude, så de åbner som én. Det skaber endnu et mellemrum med stillestående luft, som har en ekstra isolerende effekt.
Så udover øget funktionalitet er gevinsten et af de mest energioptimerede koblede vinduer på markedet.
Koblede vinduer
A-vinduet – et koblet energivindue
U-værdi 0,94
Vores unikke koblede vindue – A-vinduet – opfylder de strenge energikrav, der gælder for tillægget til bygningsreglementet BR18.
AU-vinduet – et koblet energivindue i topklasse
U-værdi 0,82
Gennem en målrettet produktudvikling er det lykkedes os at udvikle et af markedets bedste koblede vinduer – også når det gælder energioptimering.
AL-Vinduet - et koblet lyd- og energivindue
U-værdi 0,85
Med AL-vinduet får du et koblet vindue i særklasse. Udover en høj og gennemført konstruktion, kan vi her tilbyde et vindue, som er i top – både hvad angår energioptimering og lyddæmpning.
Termovinduer
2-lags vinduer
2-lags ikke koblede vinduer med lavenergiruder fås i træ eller træ/alu. De er med pålagte sprosser.
3-lags vinduer
3-lags ikke koblede vinduer med lavenergiruder fås i træ eller træ/alu. De er med pålagte sprosser.
Kvalitetsvinduer
Hos Frovin producerer vi koblede vinduer efter mål i høj kvalitet, som understøtter og fremhæver de håndværksmæssige traditioner og den klassiske arkitektur i ældre bygninger.