Skærpede energikrav
Den 1. januar 2021 trådte et nyt tillæg til Bygningsreglementet BR18 i kraft med skærpede energikrav til døre og vinduer.
De nye krav betyder, at der kun må monteres elementer i Energiklasse A i helårsboliger. Elementer i Energiklasse B må dog stadig benyttes til sommerhuse og tilsvarende samt fredede og bevaringsværdige bygninger, som ikke er omfattet af Bygningsreglementet.
Download PDF om de nye energikrav
Bemærk vedr. BR 18 tillæg
- Frovins elementer lever op til Bygningsreglementet, og vi kan levere Energiklasse A og B. Energiklasse B er forbeholdt sommerhuse samt fredede og bevaringsværdige bygninger o.l.
- Som håndværker og byggerådgiver har du ansvar for at rådgive kunden om de nye krav, og så er det op til bygherre at overholde dem. Ved tvivlsspørgsmål vedrørende byggetilladelsen, opfordrer vi til at kontakte den lokale byggemyndighed.