< Referencer

Ikonisk bygning ført tilbage til sit originale udtryk

 

Et punktum er sat i det nyeste kapitel af historien om den mere end 100 år gamle Regina-bygning på Strøget i Aarhus, som efter en udførlig projektering har fået færdigmonteret nye koblede vinduer, der respekterer facadens originale udtryk. De nye vinduer er en del af en større transformation og totalrenovering af bygningen, som blandt andet har fået tilbageført den bevaringsværdige facade, hvor tabte arkitektoniske detaljer er genskabt.

Mange aarhusianske bysbørn har minder om eller fra Regina-bygningen midt på Strøget, som har huset alt fra biograf til restaurant og små kuriøse butikker. Men de seneste år har bygningen undergået en totalrenovering og revitalisering, og som kronen på værket er der nu monteret 140 nye koblede vinduer, der skal være med til at sikre Regina-bygningen de næste mange år frem.

- Frovins leverance af koblede vinduer til Regina-bygningen har været en spændende opgave, og selvom vi har mere end 40 års erfaring med at producere vinduer og døre med respekt for de håndværksmæssige traditioner, så er det da en smule nervepirrende at levere vinduer til en bygning, der er så ikonisk og kendt af alle aarhusianerne, siger Jan Saabye, Key Account Manager i Frovin Vinduer og Døre, og fortsætter:

- Vi har haft et tæt samarbejde med bygherre, da vinduerne skulle respektere bygningens bevaringsværdige facade. Men da de originale vinduer på et tidspunkt var blevet udskiftet, måtte vi finde frem til arkitektens oprindelige tegninger. Resultatet er koblede vinduer på facaden og endda også ind mod gården. Vinduerne er tofarvede, hvilket er helt i tråd med de originale vinduer. Og så har vi brugt hængsler med en såkaldt berlinerknop, der er en tidstypisk detalje fra årene omkring Regina-bygningens opførelse.

IMG 5622
IMG 7341

Moderne krav hindrer ikke det originale udtryk
Det trafikerede vejkryds, hvor Regina-bygningen er placeret, krævede vinduer med god lydisolering for at boligerne kunne leve op til de krav, der bliver stillet af beboerne i dag, og så skulle varmetabet minimeres.

- Vi har på vegne af ejendommens ejer bestræbt os på at bevare bygningens særlige udtryk udvendigt som indvendigt og samtidig give lejerne de bedste betingelser for en rolig hverdag og tilværelse i deres lejligheder. Her har vinduerne spillet en væsentlig rolle, hvor samarbejdspartnere med de rette ekspertiser har været afgørende, fortæller Carsten Bjørnkær, projektleder, DEAS.

I valget af vinduer har det været afgørende, at de bidrager til at reducere ejendommens energiforbrug. Vinduesrammerne er desuden produceret af FSC®-certificeret kernetræ af højeste kvalitet, hvilket gør dem modstandsdygtige over for det danske klima og dermed sikrer, at de kan holde de næste mange år.

- Ved at vælge energieffektive vinduer, der reducerer energiforbruget, tages der et vigtigt skridt mod at reducere ejendommens samlede klimaaftryk. Samtidig bidrager vinduerne til komforten i boligerne ved blandt andet at skabe et sundere indeklima. Ultimativt har det også været afgørende at bevare bygningens ikoniske, originale udtryk, som vinduerne bidrager til, fortæller Carsten Bjørnkær.

IMG 5623
IMG 5629
Loading...