Sprossevinduer giver huset karakter
Sprossede vinduer er vigtige i den klassiske byggestil. De er med til at understrege husets udtryk og harmonerer smukt med det gode håndværk og den danske arkitektur fra gamle dage.
Traditionelt brugte man sprosser til at opdele vinduet i mindre ruder, da glas var dyrt og svært at få til at holde i større flader. Sådan er det ikke længere. I dag bruger vi sprosser af æstetiske årsager, da de giver huset karakter både inde og ude.
Sprosserne skal passe til huset
Hos Frovin leverer vi koblede elementer med sprosser til både murermestervillaen, patriciervillaen og den store, bevaringsværdige karré. Vi har styr på alle de små detaljer og går op i at ramme stilen fra husets oprindelige vinduer.
De fleste af vores kunder vælger koblede vinduer med sprosser, men vi leverer også termovinduer med sprosser som supplement – typisk til større projekter, hvor det kan give mening at kombinere de to vinduestyper.
Og så er der alle de fine døre … De fås også med vores klassiske sprosser og er præcis ligesom vinduerne skabt med omhu og respekt for det gode håndværk.
Originalt design med lang holdbarhed
Sprosserne på Frovins koblede vinduer er udført i rent træ fra inderst til yderst. Det giver et varmt udtryk og matcher den oprindelige stil. De måler 25 mm i bredden, og så bliver de fremstillet med original, smal kitfals.
Vores indfarvede specialkit har en lang holdbarhed og skal ikke males, før vinduets udvendige trædele trænger til en opfriskning. Typisk når vinduet er 7-10 år gammelt.
Klassiske sprosser med god energi
Hos Frovin er vi specialister i at kombinere klassisk æstetik med moderne produktion.
På vores koblede vinduer og døre bliver sprosserne monteret i den yderste ramme, hvor de bryder det enkelte lag glas – præcis som i gamle dage. Kombineret med den inderste rammes lavenergirude af to lag glas holder det rigtig godt på varmen. Derfor kan vi hos Frovin levere koblede vinduer og energimærke A som standard.
Poste
Få et helt traditionelt vindue.
Vinduer såsom dannebrogsvinduer, der har flere rammer i ét vindue, bliver ofte opdelt med poste. En post kan både være på højkant (lodpost) eller vandret (tværpost), og giver dannebrogsvinduet sin klassiske form.
Vores udvalg af koblede vinduer med poste kan nemt kombineres med sprosser, eftersom sprosserne monteres på den yderste rude.
Døre med sprosser
Vil du renovere med respekt for historien, er døren et vigtigt element. Hos Frovin tilbyder vi koblede døre i træ med et eller to fag og mulighed for både overparti og sidepartier. Også her kan du placere sprosserne, præcis som du ønsker det, og tilføre døren et helt personligt præg.
Skal din nye dør være enkel og stilren eller fyldt med detaljer, buer og svungne linjer? Du bestemmer selv og kan lade dig inspirere i casen her eller i galleriet nedenfor.
Placer dine sprosser, som du vil
Skal de gå på kryds eller tværs? Diagonalt? I snirkler, harlekintern eller særlige krummelurer? Du bestemmer. Hos Frovin kan du placere dine sprosser, som du vil.
Vores specialafdeling har årtiers erfaring med at fremstille unikke vinduer og døre til historiske bygninger og andre ejendomme, der er værd at passe på og kræver et håndværk ud over det sædvanlige.
Snittegninger
Se snittegninger af sprosser og poste mv. her Snittegninger