Koblede døre
En dør har stor betydning for det samlede udtryk af en bolig, og derfor er det vigtigt at vælge den helt rigtige dør. Hos Frovin har vi stor erfaring med at producere koblede døre, der passer til husets oprindelige stil og arkitektur. Vi gør det muligt at bevare historien med vores udvalg af kvalitetsdøre, som bidrager til et elegant og autentisk udtryk.
Vi tilbyder koblede døre i træ med ét eller to fag. Derudover fremstiller vi over- og sidepartier, som kan tilføje et personligt præg til døren og give et større lysindfald. Der er næsten ingen begrænsninger for, hvilket design døren kan have.
Hvad er en koblet dør?
Koblede døre består af et enkelt lag glas i kitfals yderst og en termorude inderst, så de passer stilmæssigt til vores koblede vinduer med de smalle kitfalsede sprosser. En stilsikker og energibesparende løsning til boliger, der kræver renovering med respekt for historien.
Vores koblede døre bliver produceret efter håndværksmæssige traditioner og er designet til at fremhæve bygningens oprindelige arkitektur.
Stilren eller buer og detaljer?
Skal det være en enkel og stilren dør eller en snedker dør med buer og detaljer? Vi har et stort udvalg af forskellige dørtyper, der passer til ethvert ønske.
Specialløsninger
Hos Frovin ønsker vi at værne om husets historie. Derfor tilbyder vi skræddersyede døre efter specifikke mål og med mange muligheder for unikke detaljer og farver.
Modeller
Vi har et bredt udvalg af forskellige dørmodeller, som er med til at bevare husets oprindelige stil med respekt for både æstetik og arkitektur.
Se et udsnit af vores forskellige modeller her.
Greb og tilbehør
Hos Frovin har vi et udvalg af forskellige håndtag med og uden lås, så du kan få det rigtige greb til døren. Vi tilbyder også ekstra tilbehør såsom dørhængsler og udluftningsventiler, som kan bruges til at optimere vores døre.
Produceret i Danmark
Døre fra Frovin bliver produceret efter husets mål og bearbejdet tro mod håndværksmæssige traditioner af erfarne og specialiserede medarbejdere.
Alle døre og vinduer er produceret i Danmark, hvor vi udelukkende anvender FSC®-certificeret kernetræ af den allerhøjeste kvalitet.
Vores koblede døre og vinduer er kittet af en kitrobot, der er kodet efter menneskelige bevægelsesmønstre, hvor det er muligt. Det sikrer en ensartet og flot finish på vores kittede døre. Buede og skrå elementer samt små detaljer håndkittes.
Åbningsretninger
Åbningsretningen eller slagretningen af en dør er vigtig at tage stilling til. Traditionelt er yderdøre indadgående, men hvis der er begrænset plads indenfor, anbefaler vi en udadgående dør.
Se på skemaet, hvordan åbningsretninger betegnes på en dør.
Vejledning
Find vejledninger og informationer om montage, drift og vedligeholdelse af vores yderdøre.
Vedligeholdelse
Her kan du finde vejledninger og gode råd om at vedligeholde dine døre.
- Sådan maler du dine døre
- Justering og smøring
- Dug - Harpiks og meget mere.
DVV og CE-mærket
Alle døre og vinduer fra Frovin lever op til branchens strengeste kvalitetskrav og er derfor både DVV-certificerede og CE-mærkede.
Vores certificeringer og mærkninger er med til at sikre, at vores produkter er af den højeste kvalitet.
Farver
Alle vores døre kan leveres i 8 standard farvemuligheder, der passer til bygningen og indretningen. Vi leverer gerne forskellige farver udvendig og indvendig.
Farverne er blot et lille udvalg af muligheder. Kontakt os for mere information om farvevalg.
Frovin anvender en særlig vedligeholdelsesfri kit, der er gennemfarvet og derved giver forøget holdbarhed og en pænere facade i årevis. Den fås i følgende standard farver: Hvid, sort og grøn.
FAQ
Hvor meget koster en koblet dør?
Hos Frovin er prisen på en dør afhængig af ønsker og behov. Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud på en ny dør.
Hvor stor er en koblet dør?
Vi skræddersyer døre efter personlige ønsker og boligens eksisterende mål. Frovins døre er tilgængelige med ét eller to fag, som giver mulighed for en ekstra bred åbning.
Hvor høj skal en dør være?
Koblede døre fra Frovin er produceret efter mål, så du bestemmer selv, hvor høj døren skal være. Vi tilbyder også over- og sidepartier til vores døre, der giver et større lysindfald og et flot udtryk.
Beskyt dit hjem
For ekstra indbrudssikring leveres vores døre med kraftige hagekolver, der griber ind i karmen, når døren skal lukkes og låses. På den måde er det svært for ubudne gæster at bryde døren op.
Ønsker du yderligere sikringstiltag, har vi et udvalg af ekstra tilbehør. Kontakt os for flere muligheder.
Kvalitetsdøre med 10 års garanti
Alle Frovins døre er produceret på vores egen fabrik på Nykøbing Mors og udført i FSC®-certificeret kernetræ af højeste kvalitet. Det gør os i stand til at levere vinduer og døre med en lang levetid, og derfor giver vi 10 års garanti på vores produkter.
Garantien omfatter også kitning, herunder vores glaskit og specialkit samt vedhæftning, rynkedannelse og krakelering af disse.